Det Kinesiske Køkken

Det kinesiske køkken er det mest varierede af alle. Kineserne lægger stor vægt  på råvarernes  friskhed, og undlader derfor i vid udstrækning at transportere fødevarer over lange afstande. Hver region lever hovedsageligt af sine egne råvarer og
produkter, og dette er med til at give de 4 regioner deres kulinariske særpræg.
Dette kommer til udtryk i et ordsprog, som lyder således:

Sød mad i syd - og sur mad i nord -
Salt i øst ved havet, og stærk, hvor peberen gror
Nøgleordet for et kinesisk måltid er BALANCE. Denne opnås ved at lade kontraster mødes, både i den enkelte rets ingredienser og i sammensætningen af menuen. Der er fire vigtige faktorer: farve, duft, smag og konsistens.

SYD
I den sydlige del af Kina er klimaet suptropisk. Her dyrkes store mængder af ris, sukkerrør, appelsiner og ananas. Floder og hav giver fisk og skaldyr i rigeligt mål til KANTON-køkkenet. Kantonesiske kokke har igennem århundrede, ladet sig inspirere af disse pragtfulde råvarer.

NORD
I den nordlige del af Kina er klimaet barskt med strenge vintre. Her er hveden den vigtigste afgrøde, og ledsage i form af brød, de daglige retter.
Pekingkøkkenet også kendt som "Mandarin-stilen",  er præget af enkelhed.
Ved tilberedningen anvendes krydderier, soyasauce, løg og hvidløg sparsomt . I nord-Kina anvendes primært okse- og fårekød.

ØST
SHANGHAI-køkkenet bærer præg af Vangtse's delta floden og havet, det er her østkineserne fanger deres føde. Fisk af alle slags, kæmperejer, hummer og blæksprutter, som netop trives i det milde klima. Ris og grøntsager trives også i det milde klima og dyrkes i rigelige mængder. Østkineserne foretrækker deres mad er krydret og anvender meget salt og stærk mørk soyasauce. 

VEST
I den vestlige del af Kina er klimaet meget varmt og fugtigt og jorden er meget  frugtbar. I vest  ligger SICHAUAN-regionen, som er beskyttet mod de isnende norden-vinde og monsunerne fra kysten, af høje bjergkæder.
Her dyrkes ris, frugt og grøntsager, bl.a. peber og chili, og floder og søer er rige på ferskvandsfisk.

På grund af den voldsomme hede får Sichuans-kineserne lyst til stærk mad; så stærk at den brænder i munden og der spares ikke på chilipeberne.

Lad Blue Dragon være din guide i det kinesiske køkken.

Kinesisk nytår:
Ifølge legenden stammer den kinesiske månekalender tilbage til år 2637 f.Kr. da den legendariske "Gule Kejser", Huang Ti introducerede den første astrologiske cyklus. Månekalenderen er således baseret på Månens Cyklus, således at den første dag i en måned altid falder sammen med nymåne og den midterste dag altid indtraf ved fuldmåne. Hver måned kom på denne måde til at indeholde 29 eller 30 dage, og da et år består af tolv af disse måne måneder, blev året en halv snes dage kortere end Jordens kredsløb omkring solen., man indskød derfor hvert andet eller tredje år en ekstra måned for at udligne det årlige underskud af dage. Månekalenderen blev officiel indført i år 104 f.Kr. og var gældende frem til 1912, hvor den vestlige tidsregning officielt blev indført.

Det kinesiske nytår - Forårsfesten
Den traditionelle kinesiske kalender hedder YinYang Li, der betyder måne-sol-kalender og er baseret på både månens og solens konstellation. Siden 1912 har kineserne faktisk fejret to årsskifte. Den 31. december, kalder og fejre kineserne nytåret ligesom os, og det er da også statsadministrationens officielle kalender.
Ifølge den traditionelle kinesiske kalender, fejre kineserne forårsfesten, som af vestlige lande bliver kaldt for Det Kinesiske Nytår, mellem den 21. januar og den 21.februar.

Forårsfesten begynder altid ved 2. nymåne efter Vintersolhverv (den 21. dec.), og vil derfor falde i perioden mellem den 21. januar og den 21. februar. Som en tommelfingerregel kan man også beregne, at det kinesiske nytår, vil falde når nymånen er tættest på Li Chun (Forårets start), den første årstid i Jie Qi kalenderen. Derfor kalder kineserne fejringen af nytåret for Forårsfesten. Hvor foråret i den vestlige astronomi starter ved Forårsjævndøgn den 21. marts, begynder det kinesiske forår, således midtvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn.
 

Dyrenavne
Hvordan dyrenavnene er kommet ind i den astrologiske almanak, står hen i det uvisse, men de mange kinesiske legender, folkeeventyr og overleveringer tyder på, at det er i forbindelse med indførelsen af Buddhismen i Kina i løbet af det første årtusinde e.Kr. En af de første optegnelser, hvor der er nævnt et dyreår findes i historien under begyndelsen af Tang dynastiet (618-906) hvor Buddhismen i Kina kulminerede. Men brugen af dyrenavne blev først rigtig folkelig under Yuan dynastiet (1280-1368) En legende fortæller, hvordan de forskellige år fik hvert sit dyrenavn. Ifølge fortællingen tilkaldte Buddha alle Jordens dyr til en konkurrence. Konkurrencen bestod i at svømme over den himmelske flod, men der viste sig kun tolv dyr og efter Buddhas startskud, kastede de sig i floden for at komme over.

Oksen svømmede og svømmede og lå hele tiden i spidsen. Men da den skulle til at stige i land på den anden side, hoppede den listige Rotte i land først for den havde hele tiden siddet på ryggen af Oksen. Derfor blev Rotten nummer ét i den kinesiske dyrekreds, den ihærdige Okse blev nr. to, og derefter fulgte den modige Tiger som nr. tre, den stilfærdige Hare blev nr. fire, den stærke Drage blev nr. fem, den kloge Slange blev nr. seks, den elegante Hest nr. syv, den kunstneriske Ged nr. otte, den intelligente Abe nr. ni, den farverige Hane nr. ti, den trofaste Hund nr. elleve og til sidst den sindige og heldige Gris som nr. tolv.

En anden legende fortæller, at Buddha sammenkaldte alle Jordens dyr til at møde ham for at tage afsked med ham før hans opstigning fra Jorden. Der kom kun 12 dyr, og som belønning til disse dyr, opkaldte han hvert af årene efter dyrene, i den rækkefølge de ankom.

Kinesiske stjernetegn - årsdyr

2010 er tigerens år
Den 14. januar 2010 går vi ind i et nyt kinesisk år - Tigerens år. Lige som vi, fejrer kineserne det nye år dagen før, dermed er det det 13. februar der er den store festdag. Nytåret starter nytårsdagen og slutter med lanternefestival på den 15. dag. Nytåret ligger på forskellige tidspunkter hvert år, da kineserne følger månekalenderen. Månekalenderen blev grundlagt 2700 år f.kr. og er baseret på matematiske udregninger og symbolske kinesiske traditioner. 

En person født i Tigerens år er robust, dynamisk og stimulerende. Tigeren er indbegrebet af rastløshed, eventyrlyst og trangen til at udfordre livet. Ufortrødent af konflikter, byder tigeren enhver udfordring og fjende velkommen med ubøjelig lyst og iver. Intensiv og utoldmodigt af natur, bestræber tigeren sig på uanset opgavens størrelse altid at yde sit bedste. Fremfusende, charmerende og overtalende, kan tigeren overbevise selv den stædigst til at overvejede hans måde at gøre tingende på. 

Det kinesiske nytår er den længste og vigtigste begivenhed i Asien, samt i alle Kinesiske samfund i hele verden. I løbet af de 15 dage nytåret varer fejres flere store traditioner. Nytårsaften er den største af alle begivenhederne. Her samles familier til middage som oftest består af 10 retter. Antallet af retter skal være et lige tal, da dette er lykkebringende. Det Kinesiske nytår er også kendetegnet ved fantastisk fyrværkeri. Fyrværkeriet bruges for at skræmme alle onde ånder væk. Et andet kendetegn ved det kinesiske nytår er de spektakulære drage optog. 

Astrologi i Kina.
Kineserne har stor respekt for astrologien og derfor har mange af dem deres eget 'Årsdyr' for at fremhæve deres medfødte egenskaber og personligheder. 'Årsdyr' menes også at bringe held, lykke og rigdom til deres ejermand.

Vær opmærksom på, om du er født dagen før eller efter det kinesiske nytår det pågældende år. Hvis fødselsdagen er mellem 20. januar og 20. februar, skal det kontrolleres nærmere, hvilket tegn man tilhører, eftersom det kinesiske nytår ikke falder på en fast dato hvert år. Det kinesiske nytår starter ved nymåne og ender ved fuldmåne 15 dage senere.

Rotte  
1900 1912 1924 1936 1948 1960 1972 1984 1996 2008
 
Okse   
1901 1913 1925 1937 1949 1961 1973 1985 1997 2009
 
Tiger  
1902 1914 1926 1938 1950 1962 1974 1986 1998 2010
 
Hare   
1903 1915 1927 1939 1951 1963 1975 1987 1999 2011
 
Drage 
1904 1916 1928 1940 1952 1964 1976 1988 2000 2012
 
Slange
1905 1917 1929 1941 1953 1965 1977 1989 2001 2013
 
Hest    
1906 1918 1930 1942 1954 1966 1978 1990 2002 2014
 
Ged     
1907 1919 1931 1943 1955 1967 1979 1991 2003 2015
 
Abe     
1908 1920 1932 1944 1956 1968 1980 1992 2004 2016
 
Hane   
1909 1921 1933 1945 1957 1969 1981 1993 2005 2017
 
Hund  
1910 1922 1934 1946 1958 1970 1982 1994 2006 2018
 
Gris    
1911 1923 1935 1947 1959 1971 1983 1995 2007 2019